Foredrag med Özlem Çekiç, generalsekretær, Brobyggerne

LIGE I HOLSTEBRO - Trivselshuset

Spændende foredrag med en kvinde der har MANGE års erfaring med at bygge bro imellem mennesker.

Siden 2008 har hun medvirket i og været initiativtager til en række projekter, hvis formål er at bygge bro mellem befolkningsgrupper.
Det startede med, at hun i sin tid som folketingsmedlem (2007-2015) opdagede, hvor grove og filterløse folk kan være på de sociale medier, og hun modtog en masse hadefulde beskeder, som ofte henvendte deres vrede til det faktum, at hun er muslim.
Hun besluttede sig for at reagere på de beskeder ved at besøge afsenderne og drikke kaffe med dem over en samtale om deres indbyrdes forskelligheder.

At Özlem valgte at mødes med disse mennesker, som på internettet udviste så stor fjendtlighed, vakte stor opsigt og omtale – særligt fordi intentionen med dialogerne aldrig var at diskutere, skændes eller opnå enighed. Disse møder skabte fænomenet dialog kaffe, som er meget almindeligt kendt i dag.

Efter foredraget vil der være en workshop med amatør kunstneren Ezekiel Danok.
Workshoppen går ud på at du kigger dig i et spejl og spørger dig selv: “Hvem er jeg”. Bagefter får du et 15x15 lærred og maler det du har set.
Malerierne fra de mange forskellige workshops Ezekiel laver, skal dekorere en stor væg i Trivselshuset. Og på den måde får vi et stort fællesskabsværk, som repræsenterer mangfoldigheden og at vi kan forbinde os, gennem kunsten.

Du vil også møde damerne fra "Gi' en lap" Ritta og Mona.
“Gi en lap” går kort fortalt ud på at mennesker fra hele Holstebro Kommune, har hæklet eller strikket lapper, som nu er ved at blive syet sammen til tæpper. Tæpperne skal først bruges til at dekorere broer under festugen i juni og sidenhen skal de doneres til hjemløse.

Arrangementet er støttet af Holstebro Byjubilæum og er åbent for alle.

Begrænset antal pladser.

Læs mere og tilmeld her

Dato: Lørdag 2. marts 2024

Klokken: 13.00 - 16.00

Sted: Trivselshuset, Asagården 55 A (skriv Asagården 31 i GPS)

Pris: Gratis

Kvinde generalsekretær
2
MAR
keyboard_arrow_up