Historisk jubilæumslystspil ved Stubber Kloster

Sevel - Stubbergård Sø

I dokumentet, som ligger til grund for Holstebros 750 års byjubilæum, nævnes Stubber Kloster som en vigtig og betydende lokalitet. I den anledning opfører lokale amatører et lille lystspil - med udgangspunkt i hvad der kunne være foregået på klosteret år 1274.

Stykket henter inspiration fra de to romaner, "Kirstine" og "Priorinden" af Lars Novrup Frederiksen, og det finder sted der, hvor Stubber Kloster lå.

I stykket forsøger den begærlige biskop Tyge, at få fingrene i de værdier som handlen af Vinderupgaard frigav. Sorte Grete - den lokale helbreder fra Gjæven - vil tilbyde kur mod både klemsel og mavevind, og der vil, for værdigt trængende, være mulighed for at erhverve et afladsbrev.

Kom og oplev historiens vingesus i den enestående natur omkring Sevel.

Spejdere har bygget indgangsportal til arrangementet, og Sevel Bryggerlaug uddeler smagsprøver på deres øl, hvor nogle af ingredienserne er samlet omkring klosteret.

Dato: Søndag 1. september 2024

Klokken: 15.00 - 16.30

Sted: Sevel: På klosterholmen ved Stubbergård Sø hvor Stubber Kloster lå

Pris: Gratis

1
SEP
keyboard_arrow_up