Oplev plante-, fugle- og dyrelivet i Husby Klitplantage

Naturnationalparken Husby Klitplantage

Kom ud til en dag i naturen, og bliv klogere på plante- og dyreliv, mens du bager en pandekage eller et snobrød over bål.

Naturstyrelsen, DOF, DN og Æ Skurrehat inviterer på naturoplevelser i Naturnationalparken Husby Klitplantage.

De vil vise og fortælle, hvordan naturgenopretningen skaber gode livsbetingelser for områdets fugleliv, hvordan afgræsningen af klitten skaber bedre livsbetingelser for planter, insekter og svampe m.m., og hvordan en levende og naturlig skov skaber et mangfoldigt plante-, fugle- og dyreliv.

Sct. Georgs Gilderne og Naturstyrelsens naturvejledere arrangerer aktiviteter og oplevelser med bål på pladsen, hvor der kan bages snobrød, pandekager og skænkes bålkaffe.

Alle kan deltage – både voksne og børn. I vælger selv de aktiviteter, I ønsker at deltage i.

Medbring selv frokosten, der er mulighed for at grille m.m.

Program

8.00 - 8.15
Velkomst ved skovridder Poul Ravnsbæk (Naturstyrelsen) og Bo Jonø (Æ Skurrehat)

8.15 – 9.15
Bliv klogere på fuglelivet i Husby Klitplantage. Fugletur omkring Badesøen. (DOF)

9.45 – 10.45
Hvad betyder græsningsprojektet i den åbne klit for udviklingen af naturnationalparken. Vandretur i klitten. (Naturstyrelsen og Æ Skurrehat)

11.15 – 11.45
Valg af repræsentant til Naturstyrelsen Vestjyllands brugerråd. (Poul Ravnsbæk, Naturstyrelsen)

12.00 – 13.00
Hvilken betydning har skoven for udviklingen af naturnationalparken. Vandretur i skoven. (Naturstyrelsen)

9.00 – 14.00
Børn og voksne kan opleve bål og aktiviteter på pladsen samt feltbiologiske oplevelser ved søen. Medbring selv frokosten og lidt til grillen. (Sct. Georgs Gilderne og Naturstyrelsen)

Dato: Lørdag 1. juni 2024

Klokken: 8.00 - 13.00

Sted: Badesøen, Græmvej i Husby. Der vil være skiltning fra Klitvejen i Husby.

Pris: Gratis

1
JUN
keyboard_arrow_up