Jubilæumssang

Kære Datter

Til Holstebros 750-års jubilæum i 2024

Tekst: Jesper Kallesøe - Musik: Teitur Lassen


1. Kære datter, skønt at få dit brev,
godt at du vil hjem og være jyde.
Finde det du kender, som du skrev:
tale danske igen, som det skal lyde!
Du skriver, at nu har du fundet det sted,
du gerne vil bo,
og spør, hvad vi ved
om livet i Holstebro?

2. Se, der gik en vej fra nord til syd,
bønderne drev stude gennem landet.
Der var kød og penge i den lyd:
studebrøl, når de sku’ over vandet.
Man rejste en bro over åen det sted,
En kirke, en kro,
hvor folk slog sig ned
og byggede Holstebro.

3. Studen blev en hest og så en bil,
drøner gennem by’n med vilde drifter!
Der blev liv og velstand, råd til smil,
mænd til støbejern med stærke kræfter.
Et arbejd’ til alle, maskiner der trak,
en lyst til at gro,
ja rulle tobak,
det dufter i Holstebro!
KÆRE DATTER

4. Mærk den ånd der suser gennem by’n:
stor musik, ballet og folk der synger.
Liv er kunst og farver, nye syn,
idræt, du er selv en pi’e der springer!
Sankt Jørgen og Odin med våben i hånd
de kæmper med Ånd,
med sku’spil og tro,
mod drager i Holstebro!

5. Ellers er der fred på torv og vej:
barnevogne gennem grønne parker,
gamle folk og børn i sol og leg,
bag dem går en sti til skov og marker.
Vi ser dig på cykel med latter og sang,
måske er i to?
- skal bade og ro
i søen ved Holstebro.

6. Find din fremtid og et sted at bo:
studie, et fag som du vil lære.
Nyd lidt natteliv i Holstebro
- og en kæreste en dag, ka’ være?
Ja kom, kære datter, ta’ endelig hjem
og bliv holstebro’r!
Med knus og med klem
- varm hilsen fra far og mor.

Hør en indspilning af sangen

Ønskes det at få noderne tilsendt på jubilæumssangen, kan du sende en mail til 750@holstebro.dk

Holstebros børnekultursang

I anledning af 750-års byjubilæum har Børne Universet Mejdal (BUM) skrevet og indspillet en børnekultursang, som en gave til kommunen og byen. 

Melodi og tekst: Anja T. Østergaard og Siv Nybo


1. Alle børn i Holstebro
skal ha´ det trygt og godt
Vi har kunst og sjov kultur
og det er megaflot


Omkvæd:
Holstebro, ja det er her du ska´ bo
hvis du vil gør´ dig selv og andre glade
Syng og smil for det er det der ska´ til
hvis du vil gør´ dig selv og andre glade

2. Ja Sankt Jørgen kæmper mod
en drage på en bro
Han er byens vogter
han har styrke kan du tro

3. Maren er en tynd skulptur
og hun er byens skat
Hun er dyr og gemmer sig
i jorden, når det` nat

Omkvæd

4. Gennem hele Holstebro
går åen som er stor
Jeg går tit en tur der hen
sam´ med min far og mor

5. Du min glade barndomsby
her vokser jeg og gror
Jeg vil altid elske dig
oss´ når jeg bliver stor

Omkvæd

Se musikvideo