Kom Sammen-teltet

Holstebro Byjubilæum på Kirkepladsen

I festugen byder Holstebro Byjubilæum alle borgere ind under teltdugen til hygge og samvær om et særligt tema, som skifter hver dag.

Det store telt på Kirkepladsen ved rådhuset vil bringe folk sammen på tværs af generationer med sang, strik, dans, musik, snak og meget andet. Der er plads til 150 mennesker, og stort set alle aktiviteter og oplevelser er gratis og uden tilmelding. Der vil på udvalgte tidspunkter være mulighed for at købe kaffe, the og vand.

Kom Sammen-teltet åbner lørdag 8. juni kl. 12.00 og hiver teltpløkken op igen fredag 14. juni kl. 15.00. Teltet har hver dag åbent én time før og én time efter dagens program.

Foreløbigt program

Lørdag 8. juni: Holstebro Spiller (originalt) Sammen

  • 13.00-15.00: Brætspilscafé
    Kom og spil brætspil sammen med folkene fra facebookgruppen ”Brætspil i Holstebro og omegn”. De tager en bunke spil med i den nemmere kategori, så alle har en chance for at være med og hygge sig med et brætspil. Mød også Fenris Rollespilsforening som tager en stak brætspil med, som de er klar på lære jer at spille og ikke mindst udfordre dig jer i. Eller tag en dyst i skak hos Holstebro Skakklub, som er klar på at spille skak.

  • ​16.00-18.00: Koncert med lokale sangskrivere og musikartister
    Oplev ny musik komponeret af unge sangskrivere og komponister fra MGK MidtVest og Holstebro Musikskole under ledelse af Maria Guttesen. MGK i Holstebro har i mange år fostret musikere og sangere som i dag kan findes på både den danske og internationale musikscene, eksempelvis Teitur, Jonah Blacksmith, Vilma, Kresten Osgood, mfl. Du har chancen for at møde fremtidige stjerner.

Søndag 9. juni: Holstebro Lytter Sammen

  • ​13.00-15.00: Foredrag med Pengero.dk
    Få inspiration til, hvordan du styrer din økonomi, og hvordan du kan leve et liv uden gæld og som økonomisk uafhængig.
  • 15.30-17.00: Højskolesang
    Kom og syng med, så teltets tag letter, når musiker og foredragsholder Torben Mamsen guider os gennem udvalgte sange fra højskolesangbogen. Mærk fællesskabet og livsglæden, når vi synger sammen.

Mandag 10. juni: Holstebro Maler Sammen

  • 9.00-11.00: Kunstnerisk workshop med balletskolen

    Mød kunstlinjen fra Holstebro Balletskole, når de laver kunstnerisk workshop målrettet børn i alderen 5-11 år.

  • 11.00-12.30: Kreativ workshop med Den Grønne Rute
    Børn fra Nørre Boulevard Skolen dekorerer og folder deres egne vikingeskibe, når byudviklingsprojektet Den Grønne Rute afholder workshop.

  • 16.00-18.00: Workshop med FOF Nordvestjylland
    Tegn og mal med kursister og underviseren fra FOF Nordvestjyllands kurser i ”Figurativt maleri” og ”Lær at tegne portrætter med blyant”.

  • 18.00-21.00: Tegn med Bystuen
    Bystuens tegnefællesskab rykker ind i teltet. Sæt dig ved bordet og slut dig til det hyggelige, uformelle fællesskab med tegning i fokus. Alle tegnere er velkomne - erfarne som uerfarne.

Tirsdag 11. juni: Holstebro Danser Sammen

  • 9.00-11.00: Dans med Holstebro Balletskole

    Oplev hvordan balletskolen arbejder med dans. Det bliver i en blanding af undervisning, optrin og danseworkshop, hvor du selv kan være med. For både børn og voksne.

  • 11.00-13.00: Folkedans
    Holstebro Folkedanserforening sætter takten, når dansen bliver ramme for fællesskab, hvor der er plads til alle. Der er garanti for et smil på læben!

  • 15.00-17.00: Swing og Roc’n Roll
    Kom og Dans Holstebro byder op til swing og rock’n roll på dansegulvet! Så har du svært ved at stå stille, når musikken starter – så er det her, du skal med. Der bliver sved på panden, en masse grin og fantastisk fællesskab.

  • 17.00-19.00: Argentinsk Tango
    Prøv dig selv af i den Argentinske Tango, når kulturforeningen Tango MidtVest indtager dansegulvet i Kom Sammen-teltet. Tango er både en kunst- og kulturart og en sund og social dans for alle.

  • 19.00-21.00: Salsa og latin
    Mød Casa de Baile, en nyere forening, hvor hjerterne banker for latin dans. Har du lyst til salsarytmer og lækker stemning, er det lige noget for dig.

Onsdag 12. juni: Holstebro Synger Sammen

  • 16.45-18.00: Fællessang

    Fællessang med band af undervisere fra MGK MidtVest, som spiller velkendte sange. Holstebro Musikskoles kor Gaudium synger som støttekor.

  • 19.30-21.00: Gospel korkoncert
    Holstebro Gospel kor og Nørrelands kirkes Gospel kor optræder hver for sig og sammen. Vi synger en eller flere fællessange.

  • Til ”Holstebro Synger Sammen” er der også to koncerter i Holstebro Kirke

Torsdag 13. juni: Holstebro Strikker Sammen

  • Både nybegyndere og erfarne strikkere er velkomne, når der er strikkedag i Kom Sammen-teltet. Kom alene eller tag din strikkeklub med – til en skøn dag med masser af strik!
  • 8.30-9.30: Strikke-workshop for børn med strikdesigner Lotte Kjær
    Lukket arrangement for skoleklasse. 
  • 10.00-10.30: Strik og stræk - yoga for strikkere
    Som strikker kan du opleve ømme muskler i nakke, skuldre og hænder. Certificeret Iyengar© Yoga-underviser Alice Nielsen fra Holstebro giver dig introduktion til forskellige yogaøvelser, der kan forebygge og lindre ømhed, som typisk opstår ved strikning.
  • 10.30-10.45: Pausestrik
  • 10.45-11.45: Strik og lyt
    Kom og vær med til en smagsprøve på Holstebro Biblioteks arrangement ’Strik og lyt’, hvor vi på en sjov og hyggelig måde kombinerer højtlæsning med strikning. Her får du tid til at lytte til spændende læsning, snakke om det vi hører og om meget andet, alt imens strikkepindene klirrer.
  • 11.45-12.30: Pausestrik
  • 12.30-14.00: Vi strikker for andre - mød frivillige strikkefællesskaber
    Er du vild med at strikke, men har ikke brug for flere karklude eller lækre trøjer? Så kan løsningen være at strikke til nogle andre, som får gavn og glæde af dine nørklerier. Samtidig får du et fællesskab med andre strikkere.
  • 14.00-14.30: Pausestrik
  • 14.30-16.00: Strik for begyndere og hjælp til strikkeudfordringer

    Vil du gerne lære at strikke og få hjælp til at komme godt i gang? Er du gået i stå i dit strikkeprojekt, eller vil du gerne lære en særlig strikketeknik? I strikketeltet sidder erfarne strikkere klar til at hjælpe dig med det hele.

  • 16.00-17.00: Strik og lyt
    Kom og vær med til en smagsprøve på Holstebro Biblioteks arrangement ’Strik og lyt’, hvor vi på en sjov og hyggelig måde kombinerer højtlæsning med strikning. Her får du tid til at lytte til spændende læsning, snakke om det vi hører og om meget andet, alt imens strikkepindene klirrer.

  • 17.00-18.00: Strikkeworkshop med Lotte Kjær
    Leg med strik og løbemasker med strikdesigner Lotte Kjær fra Holstebro. Strikkedesignet er hemmeligt og er for både begyndere, øvede og alle aldre. Medbring gerne egne strikkepinde og restegarn, hvis du har.

  • 18.00-18.05: Vindere af strikkequiz udtrækkes

  • 18.05-18.30: Teltet lukkes og klargøres til Strik og drik.

  • 18.30-20.30: Strik og drik 
    Smage, dufte og strikkesnak spreder sig i teltet, når vi får besøg af Oliver fra Movino og Pernille fra Butik Ret og Vrang i Holstebro. Med billet (100,-) får du også en drink fra Movino. Du kan se strikkekits, mærke på lækre garner og selvfølgelig købe ind til dit næste strikkeprojekt.

Fredag 14. juni: Holstebro Taler Sammen

  • Denne dag hylder vi alle de fantastiske frivillige, som hver dag skaber liv, aktiviteter og gode forhold i Holstebro Kommune. Dagen er for alle, der er frivillig i Holstebro Kommune - eller nysgerrig på at blive det - hvad enten det er i byjubilæet, i det sociale arbejde, i forening eller noget helt andet.
  • 9.00-11.00: Samtalesalon med Kultur- og Frivillighuset
    Kultur & Frivillighuset inviterer til samtalesaloner over emnet "Frivillige helte". Der vil blive tre samtalesaloner á ca. 20 minutters varighed med korte pauser imellem, hvor du kan nå at hente en kop kaffe, eller hilse på en du kender.
  • 11.00- 12.00: Oplæg med Finn Lund Nyby
    Finn Lund Nyby er formand for Haveselskabet Jørgen Berthelsens Minde og kendt fra TV2 dokumentaren "Balladen om Kolonihaven", kommer og giver jer et spændende oplæg om hvordan foreningen og bestyrelsen er kommet videre efter det turbulente forløb for åben skærm, og hvad de har lært.
  • 12.00-13.00: Dialog om motivation i frivilligt arbejde med DGI Vestjylland
    Josefine Gadgaard fra DGI Vestjylland vil holde et kort oplæg og facilitere en dialog om motivation i frivillighed. 

Holstebro Byjubilæum koordinerer overordnet Holstebro Festuge i 2024, som får et andet og bredere format end tidligere tiders festuger. For eksempel med Kom Sammen-teltet, der er et pilot-projekt. Måske bliver det starten på en ny måde at involvere, programsætte og arrangere en festuge på?

 

Dato: Lørdag 8. juni 2024 - 14. juni 2024

Klokken: 12.00

Sted: Kirkepladsen, Holstebro centrum

Pris: Gratis

Telt på Kirkepladsen
8
JUN
14
JUN
keyboard_arrow_up