Udstilling: Smykket

Holstebro Museum

Et unikt guldsmykke fundet i Vestjylland vender hjem i anledningen af Holstebros 750 års byjubilæum.

Aldrig før er sådan et smykke fundet i Skandinavien, og på verdensplan findes der kun cirka 10 eksemplarer.

Hængesmykket er mere end 1000 år gammelt og er muligvis doneret personligt af kejseren i Byzans til en viking i sin livgarde. Smykket består af en halvmåneformet guldplade med en ramme af små guldkugler og guldbånd. Motivet med to fugle omkring et træ eller en plante kan symbolisere livets træ.

Hængesmykket er Danefæ og bliver helt ekstraordinært udlånt af Nationalmuseet til Holstebro Museum i forbindelse med byjubilæet. Holstebro Museum glæder sig til at vise verdenshistorie fundet i vestjysk jord.

Udstillingen åbner fredag 2. februar.

Dato: Fredag 2. februar 2024 - 31. december 2024

Klokken:

Sted: Holstebro Museum

2
FEB
31
DEC
keyboard_arrow_up