Koncert med Zididada

Streetfood Festival

Under den Evige Sol

Ja, det lyder jo næsten som titlen på en kinesisk dynasti-roman. Men udtrykket Evig Sol har hængt som et mantra over det danske band ZIDIDADA siden starten i ’99, hvor fest, glæde og vellyd har altid været deres foretrukne udtryk.

Deres sangunivers har fra begyndelsen været dybt forankret i det positive budskab. Hvilket man tydeligt mærker i både musik og tekst på numre som f.eks, Zididada Day, Prinsesse, Please Ya Lisa- samt bla. singlerne SommerSang og Pir’ i Byen, fra deres seneste danske udspil.

Samtidig har ZIDIDADA dog også bevæget sig i det mere melankolske univers, som giver sig til udtryk i sange som Happy Fool og Don’t Believe.

Det ene fungerer ikke uden det andet, og når de nu får lov til at dele ud af et bagkatalog på hele 7 albums, må der naturligvis være lidt af hvert på paletten live.

Nu er der gået 25 år, siden debuten og endnu en sæson står for døren og Jimmy Bacoll - Jimsen i folkemunde - synger og entertainer som aldrig før. For som han siger: ”Det er mit liv - og jeg elsker det.”

Bandet har stået bag ham fra start, og det gør ZIDIDADA til et af de mest erfarne liveorkestre i DK. Og det kan høres! “Men knap nok ses”, tilføjer Jimsen med det glimt i øjet, som sammen med nærværet og hans fantastiske stemme kan opleves på de danske scener.

Træk stikket og husk ! ”EVERYDAY IS A HOLIDAY”

Dato: Fredag 14. juni 2024

Klokken: 22:30 - 23:30

Pris: Gratis

Zididada
14
JUN
keyboard_arrow_up